Sputnik Stu
Kursuscenter Sputnik
Hvorfor er unge med autisme særligt sårbare over for depression? Og hvad skal vi være opmærksomme på i forhold til at forebygge og afhjælpe depression hos målgruppen?
Artiklen er skrevet af kommunikationsmedarbejder Cecilie Thorup i samarbejde med autoriseret psykolog Søren Bjørn Larsen.
Hvad er depression?
Depression er kendetegnet ved et markant skift i stemning i en nedadgående spiral. Man mister håb og troen på, at det bliver bedre, og man er ofte træt og har svært ved at finde energi. Man mister lysten til de ting og aktiviteter, der normalt giver energi og glæde.
Vi kan alle føle os triste og nedtrykte fra tid til anden – det er en del af livet. Men kendetegnet ved depressionen er, at tilstanden både er mere nærværende og længerevarende.
Der findes forskellige grader af depression, fra let til svær, og depression kan i nogle tilfælde indeholde selvmordstanker. Behandlingen og støtten til den depressionsramte unge skal tilrettelægges individuelt alt efter sværhedsgraden og karakteren af depressionen.
Fælles for alle er dog, at man godt kan få det bedre, selvom man er ramt. Langt de fleste depressioner er episodiske. Det vil sige, at de ikke er kroniske – heller ikke, selvom om man er diagnosticeret med autisme.
Symptomer på depression
- Nedtrykthed og tristhed, der er vedvarende.
- Udtalt træthed.
- Man finder ikke længere glæde ved sædvanlige interesser/hobbyer.
- Håbløshed og meningsløshed – man har mistet troen på, at det bliver bedre.
- Negative tanker om, at man ikke er god til noget.
- Tendens til selvisolation og manglende lyst til at være social.
- Ændret søvnmønster: Enten sover man for meget, eller også har man svært ved at falde i søvn.
- Ændrede spisevaner: Enten har man svært ved at spise, eller også spiser man for meget.
Kilde: Psykiatrifonden
Autisme og depression
Unge med autisme er mere sårbare, når det kommer til at udvikle psykiske lidelser, herunder blandt andet angst og depression som de hyppigst forekomne.
Men hvorfor er det sådan? Overrepræsentationen af autisme og depression kan forstås som et udtryk for at unge med autisme, i mødet med oververdenens forventninger og krav, oplever større belastning, på grund af de forudsætninger for at håndtere livet, som autisme giver.
Neurotypiske personer har en lang række strategier, de kan gøre brug af, når det kommer til at skabe forudsigelighed, genkendelighed, mening og generel håndtering af hverdagen med alle dens udfordringer.
Men de strategier har man ikke på samme måde, når man har autisme, og det gør det udfordrende at navigere i en almindelig, dansk ungdomshverdag. Det stiller én mere sårbart i forhold til at blive belastet, og man er mere eksponeret for at blive nedtrykt, nedstemt og i sidste ende deprimeret, når man har autisme.
Hjernen med autisme er på overarbejde, og man er mere følsom over for stress og belastning. Det er også derfor, at unge med autisme også oftere har andre, psykiske lidelser.
Læs også: Derfor er unge med autisme særligt sårbare over for ensomhed
Samfundets krav og forventninger
Det kan være svært at leve op til egne og samfundets forventninger til ungdomslivet, når man har autisme, og det kan være medvirkende til depression.
Men det er vigtigt at huske på, at det ikke er autismen i sig selv, der fører til depression, men derimod mødet med de krav, samfundet stiller op. Dette kaldes ofte det miljørelaterede handicapbegreb.
Et forsimplende eksempel er, at et menneske i kørestol først får et problem, når vedkommende skal ind i forretninger, hvis der ikke er en rampe. Hvordan et handicap træder frem som et problem, afhænger af de muligheder, vi møder det med som samfund.
Som ung voksen med autisme er det sværere at navigere i den tilværelse, man skal forsøge at mestre. Man er i en fase af livet, hvor man typisk bevæger sig mod mere selvstændighed, og det forventes, at man kan varetage flere aspekter af sit liv.
Der er en højere grad af kompleksitet i voksenlivet, hvor man pludselig selv står for at binde flere arenaer sammen, herunder uddannelse, vennegrupper, interesser og lignende. Når man har autisme, er det netop noget af det, man er udfordret på, og man har oftere et større behov for støtte i forhold til at navigere i hverdagen. Kombinationen af autismen og samfundets krav giver derfor en øget risiko for at udvikle depression eller angst.
Vidste du, at…
Fagpersonalet på Sputniks bosteder er uddannet til at opfange, støtte og guide unge voksne med autisme, der har en depression? Pædagogerne har derudover en psykolog tilknyttet, de kan søge sparring med.
Du kan læse mere om de enkelte botilbud her:
Behandling af depression hos unge med autisme
Det er vigtigt at få behandling, hjælp og støtte, når man er ramt af depression. Når man er nedtrykt – uanset hvem man er – så er der noget selvopretholdende i sindstilstanden, med mindre man får støtte.
Det, der karakteriserer depression, er håbløshed, træthed og en manglende tiltro til, at tingene kan blive bedre. Jo tungere en depression man har, desto mere vil det gøre sig gældende, og desto sværere er det at gøre nogen af de ting, der er hjælpsomme i forhold til depression.
Vi ved for eksempel, at det er vigtigt for unge med autisme og depression at holde sig i gang på det niveau, det er muligt, så man kan opretholde og skabe ny mening. Men det kan være svært, hvis man slet ikke kan komme ud af sengen.
Vi ved også, at deltagelse i sociale fællesskaber er noget af det allervigtigste i forhold til at komme sig, men det kan være ekstra svært for en ung med autisme, hvis man i forvejen er udfordret på nogen af de forudsætninger, man har for at indgå i sociale relationer.
Som fagpersoner handler det om at være opmærksomme på, hvordan den unges livssituation ser ud. Kan vi få øje på, hvilke livsomstændigheder der eventuelt stresser? Kan vi få øje på nogen forandringer i livssituationen, som kunne være årsag til, at der er sket i skift i stemningen?
Samtidig handler det om at blive skarpe på, hvilke ressourcer der er til stede. Hvor kan man sætte ind og understøtte med aktivitet, mening og glæde?
Din rolle som fagperson og pårørende
Når du enten er fagperson eller pårørende til en ung voksen med autisme og depression, er det vigtigste at støtte. Det kan lyde meget selvfølgeligt og banalt, men det handler om at være grundlæggende støttende og forstående i forhold til, at vedkommende er i en svær periode – og at man ikke ”bare” kan tage sig sammen og tænke positivt.
Derudover handler det om at være klar og vedholdende i forhold til at have tiltro til, at den unge med autisme og depression godt kan få det bedre. Derfor er det vigtigt i den forbindelse at understøtte, at den unge holder fast i nogen af de ting, der er meningsfulde, selvom man umiddelbart kan have svært ved at finde energien til det selv.
Vi kalder det også, med et begreb hentet fra den narrative tilgang, for ”vikarierende håb” – det er vigtigt, at man deler noget håb og tiltro ud til den unge i forhold til at tingene godt kan blive bedre, og at vejen derhen blandt andet er at holde fast i aktiviteter og fællesskaber.
Endelig kan det have stor effekt at understøtte helt basal selvomsorg, som også kan være udsat ved autisme og depression; såsom søvnrytme, mad og drikke, bevægelse/motion.
Kursus i angst og psykiske lidelser
Et kursus for dig, der arbejder med mennesker med psykiatriske diagnoser og relaterede udfordringer.
Kurset giver dig viden om , angst, OCD, borderline, skizofreni, selvskade og spiseforstyrrelse og nye metoder til din pædagogiske praksis.
Du bliver undervist af autoriseret psykolog Søren Bjørn Larsen og pædagogisk konsulent Gunnar Dehn.
Det kan den unge med autisme og depression selv gøre
Uanset om man har autisme eller ej, er det muligt at opsøge professionel hjælp, når man er ramt af depression. Det er vigtigt at søge hjælp, da depressionen ellers kan udvikle sig negativt.
Din egen læge kan henvise dig til gratis psykologhjælp, hvis du bliver henvist på baggrund af enten depression eller angst. Du har ret til 12 gratis psykologtimer, der kan forlænges til 2 x 12 timer, hvis det skønnes nødvendigt.
Facebook
LinkedIn
Podcast