Hvad er et botilbud?

Senest opdateret: 17. september 2026
Skrevet og opdateret af: August Homburg, kommunikationsmedarbejder i Sputnik
Fagligt gennemgået af: Lene Holst Holmgård, kursus- og kommunikationsdirektør i Sputnik.

Nogle botilbud er midlertidige og har fokus på udvikling og afklaring. Andre er beregnet til længerevarende ophold og til mennesker med et varigt og omfattende støttebehov. For botilbud efter servicelovens §107 og §108 er det kommunen, der vurderer borgerens behov og træffer afgørelse om tilbuddet.

Er et botilbud og et bosted det samme?

Ordene botilbud og bosted bruges ofte om det samme i daglig tale. I lovgivningen bruges blandt andet betegnelsen boform, mens kommuner, tilbud, beboere og pårørende både kan bruge ordene botilbud og bosted.

Betegnelserne fortæller ikke i sig selv, hvor meget støtte en beboer modtager. Det afhænger af det konkrete tilbud og den enkelte persons behov.

Hvem kan få et botilbud?

Et botilbud kan være relevant for voksne, der har behov for støtte, som ikke kan dækkes tilstrækkeligt i deres nuværende bolig eller på anden vis.

Behovet kan eksempelvis hænge sammen med:

• fysisk eller psykisk funktionsnedsættelse
• autisme eller andre udviklingsforstyrrelser
• psykiske vanskeligheder
• behov for støtte til almindelige daglige funktioner
• særlige sociale problemer.

En diagnose giver ikke automatisk adgang til et bestemt botilbud. Kommunen foretager en konkret og individuel vurdering af personens samlede situation, støttebehov og forudsætninger.

For børn og unge under 18 år gælder andre regler. Anbringelsessteder for børn og unge reguleres blandt andet af Barnets lov.

Hvilke typer botilbud findes?

Servicelovens kapitel 20 beskriver forskellige boformer. De fire centrale bestemmelser er:

§107 – midlertidigt botilbud

Et botilbud efter §107 er for personer, der i en periode har behov for støtte eller behandling på grund af nedsat funktionsevne eller særlige sociale problemer. Formålet kan eksempelvis være at udvikle færdigheder, skabe en mere stabil hverdag eller afklare, hvilken støtte personen får brug for fremover.

§108 – længerevarende botilbud

Et botilbud efter §108 er beregnet til personer med betydelig og varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne. Det gælder personer, som har behov for omfattende hjælp, pleje, omsorg eller behandling, og hvis behov ikke kan dækkes på anden vis.

§109 – midlertidigt ophold efter vold i nære relationer

Boformer efter §109 tilbyder midlertidigt ophold til personer, som har været udsat for vold i nære relationer. Personen kan være ledsaget af børn og modtager beskyttelse, omsorg, støtte og rådgivning under opholdet.

§110 – midlertidigt ophold ved hjemløshed og akutte sociale problemer

Boformer efter §110 er for personer med særlige sociale problemer, som ikke har eller ikke kan opholde sig i egen bolig, og som har et akut behov for ophold, støtte og omsorg.

Hvad er forskellen på §107 og §108?

Den væsentligste forskel er tilbuddets formål og varighed.

At et §107-botilbud er midlertidigt, betyder ikke nødvendigvis, at opholdet er kort. Servicelovens §107 fastsætter ikke et bestemt antal måneder eller år. Varigheden afhænger af formålet med opholdet og kommunens løbende vurdering af personens behov.

Læs mere om midlertidige botilbud efter §107.

Er støtte efter §85 også et botilbud?

Nej. Servicelovens §85 beskriver socialpædagogisk hjælp og støtte – ikke selve boligen.

Støtten kan blandt andet omfatte:

• hjælp og omsorg
• støtte til at strukturere hverdagen
• træning af praktiske færdigheder
• støtte til personlig og social udvikling.

§85-støtte kan eksempelvis gives i personens egen bolig eller være knyttet til andre boligformer. Derfor er det vigtigt at skelne mellem boligen og den støtte, som personen modtager.

Hvad arbejder man med på et botilbud?

Støtten varierer fra botilbud til botilbud. Den skal tage udgangspunkt i målgruppen og den enkelte beboers behov.

Daglige færdigheder

Beboeren kan få støtte til almindelig daglig livsførelse, ofte forkortet ADL. Det kan eksempelvis være madlavning, indkøb, rengøring, økonomi, tøjvask og planlægning af hverdagen. Læs mere om botræning og daglige færdigheder.

Uddannelse og beskæftigelse

Støtten kan handle om at begynde på eller fastholde en uddannelse, et arbejde eller et aktivitetstilbud. Det kan også omfatte samarbejde med uddannelsessted, arbejdsplads, jobcenter og andre personer omkring beboeren.

Sociale relationer og fællesskaber

Nogle beboere har brug for støtte til at skabe og vedligeholde relationer, deltage i fællesskaber og håndtere sociale situationer. På mange botilbud er der derfor både fælles aktiviteter og mulighed for at trække sig.

Struktur, trivsel og personlig udvikling

Støtten kan også handle om at skabe en overskuelig dagsstruktur, udvikle strategier til vanskelige situationer, lære egne støttebehov bedre at kende og blive mere selvstændig.

Hvordan får man plads på et botilbud?

Ved botilbud efter §107 og §108 er det borgerens kommune, der undersøger støttebehovet og træffer afgørelse om visitation. Læs mere om visitation og indskrivning på Sputnikkollegiet.

En visitation betyder, at kommunen vurderer, hvilket tilbud og hvilken støtte der passer til personens behov. En borger, pårørende eller sagsbehandler kan godt kontakte et konkret botilbud for at høre mere, men det er kommunen, der træffer den formelle afgørelse.

Om Sputnikkollegiets botilbud

Sputnikkollegiet har tre midlertidige botilbud efter servicelovens §107 på Frederiksberg, i Virum og på Østerbro. Tilbuddene er målrettet unge voksne mellem 18 og 30 år med autisme. Mange af de unge har også psykiske vanskeligheder.

På Sputnikkollegiet arbejder vi blandt andet med botræning, uddannelse og beskæftigelse, sociale relationer, personlig udvikling og et ungdomsmiljø, hvor beboerne kan vælge fællesskabet til og fra.

Læs også om vores pædagogiske metoder.

Se Sputnikkollegiets tre botilbud

Kilder

• Lov om social service – Retsinformation
• Barnets lov – Retsinformation

Oplysningerne er generelle og kan ikke erstatte kommunens konkrete og individuelle vurdering.