Fra botilbud til egen bolig – sådan ruster vi de unge

Hvordan skaber vi et godt grundlag for de unges overgang til et selvstændigt voksenliv? Og hvordan understøtter vi dem, så de er rustet til de udfordringer, som de på uundgåelig vis vil møde, når de fraflytter Sputnikkollegiet? Det kan du få svar på i denne artikel.

Den svære forandring

Al forandring er svær, og når man – som de fleste af Sputnikkollegiets beboere – har en autismespektrumforstyrrelse, har man i særdeleshed svært ved skift og overgange.

Dét at flytte fra kollegiet og i egen bolig er et stort spring for vores målgruppe, og det indebærer tilmed et udfordrende paradoks; de unge skal forholde sig til et svært skifte samtidig med at det støtteniveau, som de har været vant til, er reduceret.

Vores opgave er at ruste de unge til at kunne klare sig selv, uden den støtte som de har været vant til i et paragraf 107-botilbud. Vi ved med sikkerhed, at de unge vil møde udfordringer, kriser og modstand før eller siden, når de fraflytter kollegiet.

I den tid, de er indskrevet på Sputnikkollegiet, arbejder vi derfor med at forberede de unge til et selvstændigt voksenliv, hvor de har ressourcerne til at håndtere tilværelsens udfordringer, overgange og forandringer på bedste vis.

For unge som er ’på vej’

Når man bliver visiteret og flytter ind på Sputnikkollegiet, er det fordi, der er et mål om, at man på sigt kan flytte i egen bolig. Vi understøtter de unge i overgangen mellem ung og voksen og betragter os selv som en ’mellemliggende station’ mellem at bo hjemme og bo selv.

Fælles for de unge, som er indskrevet hos os, er, at de er ’på vej’, siger vi. Det eneste der er sikkert, når man flytter ind på Sputnikkollegiet er, at man flytter igen, for vi er et midlertidigt botilbud.

En individuelt tilrettelagt støtte

Når man bor i et af Sputnikkollegiets botilbud, har man en kollegiestøtte (på Sputnikhyblerne kaldet hybelstøtte), som man samarbejder med om de ting, man har brug for individuel støtte til.

Kollegiestøtten er tilrettelagt med udgangspunkt i de individuelle og specifikke mål, som den unge er indskrevet på baggrund af. Målene bliver til i samarbejde med den unges sagsbehandler og med udgangspunkt i den unges ønsker, håb og drømme.

De individuelle mål vil relatere sig til fem områder:

1. ADL (Almen Daglig Livsførelse) – færdigheder inden for hverdagsaspekter så som rengøring og vedligeholdelse af eget hjem, tøjvask, privatøkonomi, personlig hygiejne, indkøb, madlavning m.m.
2. Socialt liv – færdigheder mht. at skabe og indgå i sociale relationer og situationer (derved også forebyggelse af social isolation, ensomhed og mentale helbredsproblemer)
3. Uddannelse – tilknytning til uddannelse eller arbejdsmarkedet
4. Kommunikation – evnen til at aflæse, forstå og kommunikere med omverdenen
5. Samfundsliv – herunder at håndtere digital post fra offentlige myndigheder

Den kollegiestøtte, som vi tilbyder, tager afsæt i en relationspædagogisk og ressourcebaseret tilgang. Det er vores klare erfaring, at en forpligtende, tryg og tillidsfuld relation kan motivere beboerne til at tage ansvar for deres liv, deres handlinger og deres valg.

At styrke de unges vej ind i fællesskabet

Noget af dét, vi er særligt dygtige til på Sputnikkollegiet, er at facilitere trygge, udviklende og meningsfulde ungdomsmiljøer.

Det kræver typisk mere energi for et ungt menneske med autisme at indgå i sociale sammenhænge, end det gør for de fleste neurotypiske unge. Men det er vores erfaring, at der er meget få, der ikke ønsker at være en del af noget socialt. Langt de fleste vil gerne være noget sammen med nogle andre. Hos os kan man være det på mange forskellige måder.

Det er ikke et krav, når man flytter ind på Sputnikkollegiet, at man tager del i de sociale aktiviteter og fællesskabet. Men man skal vide, at man tit bliver ’budt op til dans’.

Vi har fokus på at skabe rammen om meningsfulde fællesskaber, hvor den unge kan indgå på sine egne præmisser. Det kan være fællesskaber omkring spil, mad, sport, motion, særinteresser, traditioner, rejser, kulturelle udflugter m.m.

Energiforvaltning – en vigtig ressource

Når man har autisme, kan energiforvaltning være en udfordring. Man bruger måske mere energi på forskellige opgaver end andre, måske løber man tør for energi før dagen er omme, eller også har man svært ved at fornemme, hvornår det er tid til en pause. Nogle gange bliver man først opmærksom på, at energien er brugt op, når det er for sent.

På Sputnikkollegiet er vores pædagogiske indsats derfor også tilrettelagt mhp. at hjælpe de unge til at økonomisere og forvalte deres energi – at forstå, hvad der tapper deres energi og hvilke strategier, de kan tage i brug for at restituere og samle energi til det næste. Det er endnu en afgørende indsigt og kompetence for at kunne flytte i egen bolig og klare sig selv.

Parat til at flytte for sig selv

Kort sagt er den unge parat til at flytte fra Sputnikkollegiet, så snart de individuelle mål, som den unge er indskrevet på baggrund af, er opnået.

I praksis er det altid en dialog mellem os, den unge og med sagsbehandler, og en afvejning af den unges behov og hvad kommunen kan tilbyde den unge.

Tit er det et ønske fra den unge selv, som føler sig klar til at flytte for sig selv. Vi har også nogle unge, som har vedvarende modstand på at flytte, selv når de har opnået alle deres mål, simpelthen fordi det føles angstprovokerende. Her er det en del af den pædagogiske opgave at give den unge det nødvendige skub videre ind i voksenlivet.

Vil du høre mere om Sputnikkollegiets tilbud?

Hvad enten du er sagsbehandler, pårørende eller ung, er du meget velkommen til at kontakte os og høre mere om vores tilbud.