Når man bor i et af Sputniks botilbud kan man blandt andet få individuel støtte til at fastholde en uddannelse eller et beskæftigelsesforløb. Netop dét var vigtigt for Rasmus, da han flyttede hjemmefra og ind på Sputnikkollegiet Frederiksberg for tre år siden, midt under corona-nedlukningen. Med støtte fra sin familie, sin bostøtte og det sociale fællesskab på kollegiet, undgik Rasmus i vid udstrækning den følelse af ensomhed og isolation, som ellers ramte enormt mange unge under pandemien.

I dag er Rasmus færdiguddannet procesteknolog og per 1. juni i år startede han i et fleksjob som køkkenassistent på et specialhospital. Han stortrives i sit arbejdsliv og finder glæde og stolthed i at kunne bidrage med noget.

Vi har taget en snak med Rasmus om, hvad det gode liv er for ham, og hvad der har bragt ham til dér, hvor han er i dag, godt på vej mod et selvstændigt voksenliv.

Interviewet er lavet og skrevet af digital kommunikationsansvarlig i Sputnik, Ann-Sophie Tønner.

Hvornår flyttede du ind på Sputnikkollegiet og hvordan så dit liv ud på det tidspunkt?

“Jeg flyttede ind på kollegiet i maj 2020. På det tidspunkt var der coronapandemi og jeg var i gang med tredje semester af min uddannelse. Al undervisning, vejledning og eksamen var blevet omlagt til digital læring, hvilket var en stor omvæltning. Da jeg flyttede ind, fik jeg derfor en hel masse hjælp fra kollegiet til at holde styr og fokus under mine studier. Jeg havde blandt andet virtuel eksamen her på kollegiet.”

Hvad har du studeret?

“Jeg har læst til procesteknolog med speciale i ernæringsteknologi på Erhvervsakademi Sjælland. Det er en uddannelse, hvor man lærer om produktionsprocesser og fremstilling af f.eks. fødevarer, medicin eller kemiske produkter.”

Hvornår blev du færdiguddannet og hvordan var tiden efter?

“Jeg blev færdiguddannet i januar 2021, og så var det jo tid til at søge job, hvilket jeg fik støtte til her fra kollegiets side af. De hjalp mig med alt sådan noget med min a-kasse og jobsøgning.

Tre måneder efter jeg blev færdiguddannet blev jeg ramt af en psykologisk krise. Jeg følte et enormt pres i mit liv, og det mundede ud i, at jeg var sygemeldt on-off frem mod september 2021. I forlængelse af sygemeldingen satte vi (Rasmus og hans sagsbehandler, red.) gang i hele maskineriet med at søge om fleksjob.”

Hvordan føltes det for dig at gå fra at søge ordinære job til at søge om fleksjob?

“Jeg forstod, at det var noget, der kunne hjælpe mig i længden. Men det var også lidt et pres, fordi jeg skulle fokusere på at få talt min sag igennem og overbevise jobcenteret om, at jeg ikke er i stand til at varetage et fuldtidsarbejde.

Det var dét, der optog mig fra november 2021 og det meste af 2022. Jeg startede med én sagsbehandler og så røg jeg over til en anden. Det var ikke galt. Men for én som mig, der ikke er så god til skift i livet, kan sådan noget være meget drænende.

I juni 2022 begyndte vi (Rasmus, sagsbehandler og jobcenter, red.) at snakke om, at i stedet for at jeg skulle igennem alt det her med læge først, så ville de have mig i gang med jobprøvning. I august fandt vi det rigtige sted til mig, nemlig et specialhospital i Rødovre for polio- og ulykkespatienter. Her kom jeg ud og var i jobafklaring som deres køkkenassistent, hvilket gav god mening ift. min uddannelsesbaggrund.”

Hvordan gik det så?

“Jamen, jeg landede et sted, hvor jeg bare følte mig hjemme. Jeg var i praktik i knap tre måneder og så fortalte de (arbejdspladsen, red.) mig, at de rigtigt gerne ville ansætte mig. Det bragte jeg jo så videre til min sagsbehandler, og så satte vi alt ind på, at jobcenteret skulle godkendt mig til fleksjob.

Vi arbejdede hårdt med at få talt min sag. Jeg var inde og få en lægefaglig vurdering og var til forskellige møder i jobcenteret og så her i april 2023 fik jeg endelig godkendt min fleksjobansøgning. Så jeg er officielt tiltrådt min stilling hos specialhospitalet per 1. juni i år, men har været på arbejdspladsen siden august sidste år.”

Det har været en lang proces, lyder det til?

“Ja, det har det. Jeg er glad for nu, at jeg er nået til et punkt, hvor jeg endelig kan nyde og kan være. Jeg føler ro og har fået så meget mere overskud.

Jeg synes, jeg har et godt liv, hvor jeg nyder både at arbejde og holde fri. Nu står vi overfor sommeren, og jeg har planer om, at jeg skal ud og opleve ting og være sammen med venner og hygge.”

Der er sket meget i løbet af de tre år, du har boet på kollegiet?

“Ja! Dengang jeg flyttede ind på kollegiet, var jeg nok arketypen af en doven studerende. Jeg var ikke den bedste til sådan noget med at holde mit værelse rent og få vasket tøj eller holde en god standard for mig selv. Det er noget, jeg er blevet meget bedre til.

Lige nu er vi i gang med at træne det her med, at jeg selv skal være katalysator ift. f.eks. at få styr på mit værelse eller klargøre ting til x og y og z.”

Hvad vil det sige for dig at have et godt liv?

“Det er en følelse af, at jeg bidrager med noget, og at jeg også har tid til at kunne nyde ting, uden at skulle bekymre mig og føle stress og pres.”

Hvad/hvem betragter du som væsentlig/t for, at du er nået dertil, hvor du er i dag? Altså godt på vej til at leve et selvstændigt voksenliv?

“Jeg har følt mig støttet igennem tykt og tyndt – igennem psykologiske kriser, igennem helbredskriser og sådan noget. Det er både af kollegiet, men jeg har også et bagland, der har støttet mig enormt meget. Min familie er meget involveret og har interageret meget på tværs. De har været her og talt med mine bostøtter, og har hjulpet mig med forskellige ting, som jeg har haft behov for i mit liv. De dukker altid op, når jeg har brug for dem. Jeg vil sige, at min familie og samarbejdet mellem min familie og kollegiet har været altafgørende i svære perioder af mit liv.”

Læs mere om Sputniks botilbud

Læs mere om støttemuligheder på Sputnikkollegiet