Botilbud i København (Østerbro)

​Sputnikhyblerne er et botilbud i København (Østerbro) for unge med autisme. Vi har adresse på Lyngbyvej 172, 2100 København Ø – lige ved Ryparken. Der er 700 meter til Ryparken Station og fem minutters gang til det grønne område “Ryvangen”, hvor der er sø og natur. Både i Ryparken og på Emdrupvej er der supermarkeder og mindre butikker.​

Se, hvem der kan bo på botilbuddet

Læs om vores botræning

Boligerne

Boligerne på Sputniks botilbud i København er pæne, store og lyse etværelses lejligheder med eget rummeligt bad og toilet samt mindre køkken med kogeplader, køleskab og miniovn. Der er adgang til hurtig internetforbindelse fra alle værelser.​

Moderne ungdomsboliger centralt i København

Hyblerne har til huse i et helt nyt kompleks af ungdomsboliger på Østerbro. Udover beboernes ét-værelses lejligheder har vi tre fælleslejligheder, hvor vi spiser sammen i mindre grupper og hygger os sammen. De er kun for beboere på botilbuddet.

Vi har også adgang til et fælleslokale, med bordfodbold og bordtennis, et vaskeri og en stor tagterrasse med grill, som vi deler med de andre unge i huset.

Botilbud Kobenhavn
Hyblerne på Østerbro i København har et dejligt udeareal og ligger tæt på stationen.

Beboere og ansatte i vores botilbud

Hyblerne i København (Østerbro) har 30 beboere, hvoraf nogle i en periode i løbet af deres tid i Hyblerne er indskrevet på en udslusningsplads.

Hverdagen er relativt overskueligt med en høj grad af genkendelighed og forudsigelighed.

Personalet i vores botilbud er pædagoger, som er efteruddannet inden for autisme.

Se mere om personalets uddannelse eller læs om vores metoder.

 

Botilbud Kobenhavn beboer

 

Det har været godt og trygt for mig at bo på Hyblerne. Jeg kom fra et måske lidt utrygt hjem, og da jeg flyttede ind her, faldt jeg til ro. For her kunne jeg fokusere på at få det bedre, finde ro og blive mere selvstændig. Det har jeg været rigtigt glad for.

– Luca, 25 år gammel, bor på Sputnikhyblerne Østerbro og studerer til daglig bioteknologi på Københavns Universitet

 

Kontakt Sputniks botilbud på Østerbro, København

Se alle kontaktoplysninger for vores botilbud i København her eller læs mere om målgruppen (unge med autisme).  ​

​​

Det siger Socialtilsynet

Socialtilsynet vurderer fortsat, at tilbuddet har et klart formål med indsatsen på tilbuddet i retning af at selvstændiggøre unge i en grad, så de kan flytte til mere selvstændige boformer.

Socialtilsynet vurderer ligeledes fortsat, at tilbuddet benytter faglige tilgange og metoder der er med til at sikre trivsel og udvikling for unge, i det den pædagogiske tilgang understøtter borgernes udvikling i en mere selvstændig retning og lærer borgerne at kompensere for de individuelle udfordringer, borgerne kan stå med. Indsatserne er individuelt tilpassede og tager udgangspunkt i samarbejdet med borgerne og i borgernes aktuelle udfordringer og ressourcer.

Socialtilsynet vurderer, at tilbuddets medarbejdere besidder de faglige, relationelle og personlige kompetencer der skal til for at imødekomme målgruppens behov.

Socialtilsynet vurderer endvidere, at medarbejdere forholder sig reflekteret og etisk til den pædagogisk opgave, hvilket understøttes af kulturen på tilbuddet omkring daglig sparring og jævnlig supervision.

Se den samlede tilsynsrapport for Sputnikhyblerne Østerbro (januar 2021)

Book et besøg

Du er meget velkommen til at komme på et uforpligtende besøg på Hyblerne, hvad enten du er ung, sagsbehandler eller pårørende.

Udfyld formularen, så vender vi tilbage og aftaler nærmere.

 

Har du spørgsmål?

Leder Sputnikhyblerne

René Kürstein

T: 28 99 72 96 / E: RKU@skolensputnik.dk

Souschef Sputnikhyblerne

Kristina Olsen

T: 22 25 29 37 / E: KRO@skolensputnik.dk

Nyhedsbrev

Få fagartikler, kursustilbud, invitationer
til gratis temaaftener og historier om
Sputniks børn og unge. 💬⭐️📨🚀

Tilmeld nyhedsbrev