Her kan du læse mere om, hvordan du som sagsbehandler indskriver en ung på et af Sputnikkollegiets tre botilbud. Du finder også information om indflytning og udflytning.
Sådan indskriver du en ung på Sputnikkollegiet
- Den unge skal først og fremmest visiteres til et § 107-tilbud af den kommune, hun/han bor i.
- Derefter aftaler vi et besøg med den unge, hvor hun/han får en rundvisning på kollegiet og bliver fortalt om dagligdagen, og de støttemuligheder, vi tilbyder.
- Til sidst inviterer vi til en egentlig visitationssamtale, hvor både den unge og du som sagsbehandler deltager. Vi er på Sputnikkollegiet meget grundige med at visitere netop de unge, der kan profitere af de rammer, vi tilbyder. Det betyder, at vi grundigt gennemlæser den unges papirer og afstemmer forventningerne med den unge i visitationssamtalen.
Indflytning
Det at flytte hjemmefra eller skifte bolig kan være en svær proces at overskue. På Sputnikkollegiet lægger vi en plan for, i hvilket tempo indflytningen skal foregå. Vi tilbyder forskellige pakker til værelset, alt efter hvordan den unge ønsker at indrette sit nye hjem. Derudover er vores vicevært klar til at yde assistance ved indflytningen.
Den unge får udleveret en kollegiehåndbog ved indflytning, som dennes kollegiestøtte/hybelstøtte gennemgår med hende/ham. Her har vi samlet alle de praktiske informationer og gøremål, så det bliver så overskueligt for den unge som muligt.
Udflytning
Når vi i fællesskab vurderer, at den unge er klar til at flytte videre, vil vi i samarbejde med den unge, sagsbehandleren og evt. den unges forældre hjælpe med at finde det næste egnede hjem til den unge.
Er der ledige pladser?
Sagsbehandlere kan se på Tilbudsportalen, om der er ledige pladser. Du er også altid velkommen til at ringe til os og høre om mulighederne.
Kollegiet på Frederiksberg
Louise Gjelfort
40 59 46 62
lgj@skolensputnik.dk
Kollegiet i Virum
Thomas Munk
61 27 61 11
tmu@skolensputnik.dk
Hyblerne på Østerbro
René Kürstein
T: 28 99 72 96
E: rku@skolensputnik.dk