Botilbud på Østerbro i København
Kort fortalt: Sputnikhyblerne på Østerbro er et midlertidigt § 107-botilbud i København for unge mellem 18 og 30 år med autisme og psykisk sårbarhed. Her bor den unge i sin egen etværelses lejlighed og får individuel pædagogisk støtte og botræning.
Botilbuddet ligger ved Ryparken med cirka 700 meter til Ryparken Station og kort afstand til indkøb og grønne områder. Støtten tager udgangspunkt i den enkelte unges behov, ressourcer og mål.
Praktisk overblik
Unge 18–30 år med autisme og psykisk sårbarhed.
Egen etværelses lejlighed med bad, toilet og minikøkken.
30 unge, herunder unge på udslusningspladser.
Lyngbyvej 172, 2100 København Ø.
Se Sputnikhyblerne på Østerbro
I videoen kan du få et indtryk af boligerne, fællesområderne og hverdagen på botilbuddet.
Støtte og botræning
Den pædagogiske støtte bliver tilrettelagt ud fra den enkelte unges behov og mål. Der arbejdes blandt andet med struktur og praktiske færdigheder i hverdagen, sociale relationer, uddannelse eller beskæftigelse og vejen mod et mere selvstændigt voksenliv.
Hverdagen er overskuelig og præget af genkendelighed og forudsigelighed. Medarbejderne er pædagoger, som er efteruddannet inden for autisme.
Læs mere om botræning, personalets uddannelse og vores pædagogiske metoder.
Boliger og fællesområder
Din egen lejlighed
De lyse etværelses lejligheder har eget rummeligt bad og toilet samt et mindre køkken med kogeplader, køleskab og miniovn.
Der er hurtig internetforbindelse i alle boliger.
Fællesskab i huset
Tre fælleslejligheder bruges til måltider og hygge i mindre grupper. Der er desuden fælleslokale med bordfodbold og bordtennis, vaskeri og en stor tagterrasse med grill.
Fælleslejlighederne er kun for beboere på botilbuddet.

Beboernes ord
“Jeg flyttede ind her på Sputnikhyblerne for at prøve at bo selvstændigt. Jeg føler, at jeg er blevet mere selvstændig. Det fedeste er, at jeg har bygget en masse relationer op.”
Carl August
Beboer på Sputnikhyblerne på Østerbro
Det siger Socialtilsynet
Socialtilsynet fremhæver blandt andet botilbuddets fokus på uddannelse og beskæftigelse, udvikling af selvstændighed og sociale kompetencer, relevante faglige metoder samt beboernes fysiske og mentale trivsel og selvbestemmelse.
Visitation og kontakt på Østerbro
For at flytte ind på Sputnikhyblerne skal den unge være visiteret af sin kommune til et midlertidigt botilbud efter servicelovens § 107. Unge, pårørende og sagsbehandlere er velkomne til at kontakte os med spørgsmål eller for at høre om muligheden for et besøg.
Andre botilbud i hovedstadsområdet
Søger du et botilbud i København, kan Sputnikkollegiets tilbud på Frederiksberg også være relevant. Vi har desuden et botilbud i Virum i Nordsjælland.
Frederiksberg
49 værelser centralt på Frederiksberg, heraf 6 udslusningspladser.
Se også det samlede overblik over Sputnikkollegiets § 107-botilbud.
