Botilbud i Virum, Nordsjælland
Velkommen til Sputniks botilbud i Virum – i hjertet af Nordsjælland, tæt på DTU og dejlige naturområder!
Botilbud for unge med autisme
Vi er et autisme-botilbud med plads til 23 beboere i alderen 18-30 år. Vi bor på Skovridergårdsvej 23-25 i Virum, Nordsjælland i en stor villa, omringet af grønt og med masser af fred og ro. Der er 600 meter til Virum station, så det er let at komme til og fra studierne.
Værelserne
Værelserne har forskellig størrelse og forskellig indretning – mellem 16 og 30 m2. Alle værelser har eget bad og minikøkken, og der er vaskerum i kælderen. Der er adgang til hurtig internetforbindelse fra alle værelser, og der er mulighed for valg af TV-pakke mod betaling. Derudover er der fælleslokaler til spisning og sociale aktiviteter.
Tæt på naturen
Vores botilbud i Virum i Nordsjælland har en kæmpe have med mulighed for at spille bold, kroket eller hvad man kan finde på, samt en stor terrasse, hvor man kan grille, når solen skinner. Haven støder op til et lille skovareal, så der er rigt dyreliv og gode muligheder for at nyde naturen.
Vi kører på mountainbike i nærområdet, og vi er medlem af den lokale tennisklub og fitnesscenter.
Vi har lektiecafe, madklub, eftermiddagste og en dejlig bålplads.

Beboernes ord
Jeg synes, jeg har udviklet mig meget i løbet af de år, jeg har boet på Sputnikkollegiet. Jeg er mere social og tager pauser, når jeg har brug for det. Det hjælper pædagogerne mig også med. Jeg er også blevet bedre til at tage imod hjælp, det var jeg ikke så god til før. Jeg passer bedre på mig selv, lytter til min krop og får min søvn.
– Laura (bor på Sputnikkollegiet Virum i Nordsjælland og læser til pædagog på Københavns Professionshøjskole).
![]()
Det siger Socialtilsynet
Tilbuddet har fokus på at borgene udnytter deres fulde potentiale i forhold til uddannelse og beskæftigelse. Der arbejdes med delmål med
udgangspunkt i borgernes ønsker og motivation med afsæt i etablering og vedligeholdelse af uddannelse og beskæftigelse.
Tilbuddet understøtter borgernes udvikling af selvstændighed, samt kompetencer til at indgå i sociale relationer. Der arbejdes målrettet med
indsatser vedrørende ADL træning samt sociale kompetencer.
Tilbuddet anvender fagrelevante tilgange og metoder, som bidrager til borgernes udvikling og trivsel. Tilbuddet skaber generelt positive resultater
for borgerne.
Tilbuddet understøtter borgernes fysiske og mentale sundhed og trivsel og sikrer borgernes selv- og medbestemmelse. Tilbuddet arbejder med
afsæt i borgernes egne ønsker til eget liv, samt understøtter indsatser der bidrager til fysisk og mental trivsel og udvikling. Tilbuddet har relevant
fokus på centrale dilemmaer omkring emnet.
Se den seneste tilsynsrapport (august 2025) for Sputnikkollegiet Virum
Se Fødevarestyrelsens smiley-rapport
Kontakt Sputniks botilbud i Nordsjælland
- Afdelingsleder Thomas Munk / T: 61 27 61 11 / E: TMU@skolensputnik.dk
- Souschef Rasmus Darger / T: 60 47 90 66 / E: RAD@skolensputnik.dk
Se alle kontaktoplysninger her eller læs mere om målgruppen for vores botilbud i Nordsjælland
Book et besøg
Du er meget velkommen til at komme på et uforpligtende besøg på vores botilbud i Virum i Nordsjælland, hvad enten du er ung, sagsbehandler eller pårørende.
Udfyld formularen, så vender vi tilbage og aftaler nærmere.
Læs om vores andre botilbud på Sjælland
Kig også på vores botilbud på Frederiksberg og vores botilbud i København (Sputnikhyblerne på Østerbro)
