Sputniks områdedirektør Carsten Gylling er i dag blevet valgt til bestyrelsen i LOS – Landsorganisationen for sociale tilbud.

Med den nye position får Carsten indflydelse på den landsdækkende udvikling inden for botilbuds- og dagbehandlingsområdet.

Carsten fortæller om sin motivation: ”Det meste af mit arbejdsliv har jeg arbejdet på det specialpædagogiske område, og uanset stillingsbetegnelse har jeg været drevet af ambitionen om at skabe muligheder, bevægelser og forandringer for de børn, unge og voksne jeg har arbejdet med. Vi vil alle gerne gøre en forskel, jeg er særligt optaget af at skabe muligheder og rammer for, at forskellen kan ske.”

Carsten indgår i bestyrelsen sammen med rutinerede kræfter fra alle dele af landet. Carsten har tidligere været en del af LOS Fagudvalg og bestyrelsen for STU-netværket Concentio. Han er uddannet pædagog og Master i Uddannelsesledelse og har arbejdet i Sputnik siden år 2000.